Produkter
Rør
Rør skal være forsynet med lufthuller, så man undgår eksplosionsfare ved neddypning i zinken.
Hullerne er også nødvendige for at den smeltede zink kan løbe ind og ud af rørerne.
Beholdere
For beholdere og andre genstande med lukkede rum gælder samme regler som for rør.
Det samme gælder mellemrum mellem sammensvejsede flader.
Maling, lak, fedt, olie etc.
Alle sådanne overtræk bør undgåes, da de ikke fjernes ved bejdsningen.
De kræver derfor en ekstra og fordyrende renseproces.
Svejsninger
Svejseslagger kan ikke opløses ved bejdsningen og bør derfor fjernes omhyggeligt, før emnet indleveres til varmforzinkning.
Alle svejsninger bør være hele og tætte, da bejdsesyren ellers kan trænge ind og forårsage rusthuller.